Få luft i økonomien

For at spare penge i privatøkonomien er det vigtigste princip, at du på forhånd beslutter dig for, at det skal være slut med hellige køer. Vær åben overfor besparelser du ikke umiddelbart tidligere har overvejet.

Sparet-er-tjent.dk lister herunder en rækker tiltag der kan forbedre din privatøkonomi

    • Dyre TV-pakker og bredbåndsforbindelser, kan sagtens erstattes med billigere alternativer. Kan du ikke godt undvære de kanaler du aldrig ser, og hvad betyder de sidste par Mbit i download hastigheden hvis ikke henter store filer på nettet
    • Udskift fastnet telefonen med en mobil telefon, det er nu muligt at beholde det eksisterende nummer og du får oftere en langt billigere telefon regning. Skal du ringe til din onkel i USA så brug fx Skype eller andre IP telefoni løsninger. Du kan også med fordel købe en samlet pakke med stor rabat
    • Hvilke forsikringer har du, se anden artikel her: Snyder forsikringsselskabet dig?
    • Overvej bilen eller måske bil nr. 2, det er store poster i budgettet som virkelig rykker noget når der skal trimmes. Er dit transport behov mindre kan du overveje at cykle, eller måske bruge det offentlige transport system i stedet. Togene og busserne er langt bedre end deres rygte
    • Læser du ligesom hovedparten af danskerne nyhederne på nettet, så opsig dine avis abonnementer og spar mange penge. MEN husk, at det er ikke ok at installere diverse reklame blokere i din browser, reklamerne er jo den eneste måde netmedierne tjener penge på! 
    • Pas på med at blive fristet af elektronik hvidevarer på afdragsordninger, regner du den samlede omkostning ud, er det ikke usædvanligt med en fordobling af prisen!!
      Har du allerede et dyrt forbrugslån, så prøv at låne pengene i banken i stedet, for på den måde at samle lånene et sted
    • Hvad koster din bank egenligt, måske skulle du overveje at skifte til en billigere bank. Se priser og beregn omkostninger på Bankguide (www.Penge.dk)
    • Har du mange kreditkort, så kan det være en god idé, at overveje hvor mange af dem du egentlig bruger. Typisk er der et årligt gebyr på 100-300 kroner på hver kort
    • Overvej en billigere a-kasse, dagpengene udbetales af staten og der således ingen reel forskel i de ydelser der leveres
  • Drop dit medlemsskab af det lokale fitness center – eller find et billigere alternativ. Brug naturen i stedet og løb en tur i skoven eller parken
  • Spar på energien – med de nye afgifter er der al mulig grund til det. Tørretumling er en af de helt store syndere, så har du en tørresnor kan du nemt spare 1500-2000kr om året.
    Se også: Sådan sparer du max energi
  • Køber du ind en eller to gange om ugen bliver du ikke så nemt fristet af impulskøb – hvilket i den lange ende kan betyde at du faktisk sparer mange tusinder kroner på et år.
    Lav en madplan på SpiseTorvet.dk, det er en gratis service der fungerer rigtig godt !

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*