Når du køber en vare i dit lokale supermarked, så er der mange ting der afgør valget. Vi er bevidste
om mange af vores valg, men andre valg er mere ubevidste og ofte baseret på mere subjektive værdier.
De fleste danskere vil gerne have billige produkter, det er ikke uden grund at de danske discountkæder som Netto og Fakta har succes i disse år. Vi er benhårde i vores udvælgelse og danskerne vil gå langt i tilbudsjagten, hvor der kan være stor forskel på prisen af indkøbskurven.
Der er dog også en kraftig modbevægelse mod den ensidige fokusering på prisen alene, vi er blevet en nation med spirende interesse for en lang række andre parametre.
- Miljø
- Løn og arbejdsmiljø
- Dyrevelfærd
- Transport og CO2 fodaftryk
Vi vil gerne købe en historie og her betyder det meget om varene er produceret under forhold, som er i overensstemmelse med vores egne moralske værdier.
Netto lærte en vigtig lektion om befolkningens forhold til deres madvarer og følelserne der var forbundet med danske fødevarer. Det skete da man annoncerede at man fremover ville indfase langt flere madvarer fra europæiske producenter, primært Tyskland og Polen. Netto havde blev dog overraskede over reaktionen på de sociale medier, hvor man pludselig befandt sig i en såkaldt “shitstorm” med tusinderne af rasende forbrugere. Netto gik i medierne og forsøgte at sælge budskabet om, at man ville sælge varerne billigst muligt. Dette var dog ikke nok til at formildne protesten på FaceBook, og krisestyringen syntes ikke at have nogen effekt.
Netto endte med at lave en komplet retræte i erkendelse af danskernes ønske om danske varer i butikkerne. Kilde: Netto ændrer holdning til polske varer
Butikker som fx COOP’s SuperBrugsen har forlængst indset at der er et stigende marked for produkter, der er fremstillet lokalt og som sparer transportomkostninger og CO2, samtidig med at det fremmer lokale arbejdspladser. Man har i mange butikker et bredt udvalg af lokale specialiteter, som fx kød, øl og grøntsager.
Eksemplerne på varer der sælges på andre parametre end blot prisen, er interessante i en større samfundsmæssig sammenhæng. Vi ønsker ikke længere bare at købe fx de billigste æg, hvis de er fremstillet i polen, hvor dyrene opdrættes som burhøns og hvor lønnen er langt under den danske standard.
Danskere er blevet opmærksomme på, at det kan være deres nabo der mister jobbet næste gang en virksomheder outsourcer til et lavtløns land. Når naboen bliver arbejdsløs skal han forsørges af det offentlige system, så samfundet som helhed sparer ingen penge ved udflytningen. Populært sagt kan man hævde sige, at godtnok sparer man penge i supermarkedet, men man ender med at betale prisen for varen alligevel, da de arbejdsløse produktionsmedarbejdere dræner de offentlige og skattefinansierede kasser.
Den gode nyhed er faktisk, at vi er villige til at betale ekstra for at varerne er produceret i Danmark, af firmaer med danske medarbejdere, miljø- og arbejdsmiljø politikker og som betaler skat i Danmark. Danske arbejdspladser betyder et bedre samfund med højere vækst, og vi ender ultimativt med at skatterne falder over tid, når flere bliver selvforsørgende.