
Det siges at den lille Ole faktisk var en rigtig lille dreng. Peter Lemche mødte den rigtige lille Ole til en familie sammenkomst, hvor Ole ikke ville sove.
Danske børn og deres forældre har elsket Den Lille Ole i snart 150 år. Mange børn har fået sunget natvisen, og det er en tradition som helt sikkert vil overleve mange år endnu.
Der er klare referencer til H.C. Andersens Ole Lukøje i Den Lille Ole. Lukøje er et fantastisk ordspil som H.C. Andersen ofte legede med i sine tekster.
Den lille Ole med paraplyen
Tekst: Peter Lemche, 1873
Melodi: Ole Jacobsen, 1873
Den lille Ole med paraplyen,
ham kender alle småfolk i byen,
hver lille pige, hver lille dreng,
han lægger sødt i sin lille seng.
Så vil han ud paraplyen brede
og uskylds hygge om lejet sprede,
da vil i drømme den lille fyr
fortælle dejlige eventyr.
Han vil fortælle om stjerner klare,
og om den dejlige engleskare,
og om den yndige lille fe,
som alle børn vil så gerne se.
Og har om dagen de artig’ været,
og kærlig fader og moder æret,
da kan så glade til sengs de gå,
og drømme smukt om Guds engle små.
Og når om morgenen solen skinner,
da vågner de med små røde kinder,
og takke Gud for, hvad de har drømt,
og kysse fader og moder ømt.