Få mere ud af emballagen

Selvom tandpastaen er tom kan du stadig få mere ud af tuben? Læs hvordan du effektivt tømmer emballagen og undgår spild

Her følger en række gode råd til hvordan du mest effektivt tømmer emballagen, for nogen produkter kan du spare helt op til 20%.



Sådan tømmer du emballagen helt:

Yoghurt
Den mest effektive måde at tømme yoghurt kartonen på er, at skære eller klippe kartonen over ca. 1/3 fra bunden. Du kan herefter tage det resterende indhold ud med en ske. Du vil med garanti blive overrasket over, hvor meget der er tilbage i kartonen, og som normalt går til spilde i affaldsspanden.
Fremgangsmåden kan også benyttes ved andre typer af emballage typer som fx remoulade, ketchup, mayonnaise osv.

Sæbe og shampoo
Sidder der en smule shampoo i bøtten, skal du blot hælde en lille smule vand i beholderen, hvorefter du ryster den grundigt. Du kan nu sagtens få en ekstra hårvask helt gratis.

Tandpastaen (klassikeren)
Du kan få rigtig meget ekstra tandpasta ud af tuben, hvis du kan få det sidste ud af emballagen. Fremgangsmåden kan bruges ved andre typer af tube emballage som fx remulade.

  • Læg tuben på et fladt underlag – husk at lukke tuben først
  • Med en flad genstand (fx en smørekniv) presses det resterende indhold fra bunden mod toppen
  • Du kan købe en tubeklemmer til formålet, men det er spild af penge
  • Alternativt kan du bruge kanten af et bord til at få det sidste ud af tuben, som vist på billedet øverst

Mere rødvin for pengene
Bag-in-box vine er blevet populære fordi de er billigere end de traditionelle flasker, men du skal være opmærksom på, at de kan være svære at tømme helt for de dyrebare dråber, der kan sagtens være et 1-1½ glas vin tilbage i emballagen.

  • Åbn papkassen og tag plastikposen ud
  • Vend posen sådan at vinen fordeler sig omkring hanen, du kan nu nemt få det sidste ud af bag-in-box emballagen
  • Alternativt kan klippe et hjørne af posen, så er du sikker på at posen er helt tom inden den smides ud

Besparelse: 10-20%

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*