FDB kort med overvågning

Det nye FDB kort fra COOP butikkerne, Kvickly og Super Brugsen, overvåger kundernes indkøb. Man har en stor database med kunderne og deres indkøbsvaner, faktisk gemmer COOP data hver gang kunderne svinger kortet.

Registreringen af dine indkøb bliver brugt i markedsføringen mod kunderne. Så når COOP ved, at du foretrækker Pepsi, så kan man sende målrettede reklamer direkte til din mailboks.
Du kan som kunde altså blive påvirket til impulskøb, som du ikke havde planlagt, men som du lokkes til at pga. dit FDB kort.

Presser kunderne

COOP har faktisk holdt med kundernes indkøb i mange år, det er dog nyt at man gemmer den enkelte kundes data, og det er nyt at man kontakter kunderne med direkte markedsføring.
For at få flest mulige kunder at overvåge, har COOP besluttet at fjerne alle fordele på de
gamle kort. fremover kan man kun få fordele, hvis man vælger at få det nye digitale medlemskort med indbygget overvågning.

Forbrugerrådet har advaret mod FDB medlemskortet, eftersom det ligger på kant både med loven og det gængse moralkodeks. Det bedste råd er derfor, at gå en stor bue udenom det nye FDB medlemskort. Kun ved at boykotte det kort, kan forbrugerne sende et vink til butikkerne om, at vi ikke ønsker øget overvågning, det er og bliver en glidebane.