Billige træbriketter

Brændeovne er igen populære, da de stigende energipriser får danskerne til at vælge billige opvarmningsformer. Traditionelt set har mange fyret med almindeligt brænde af fx bøg eller ask, da brændeøkonomien er bedre i de hårde og tunge træsorter.

Der er dog en række ulemper ved almindeligt brænde som de færreste tænker på, hvilket gør at mange er begyndt at anvende træbriketter. Ikke kun for de er billigere men også mere praktisk.


Ulemper ved brænde:

  • Skal være tørt, kræver 1½-2 år i et brændeskur hvis du ikke vælger den dyre ovntørrede variant
  • Er træet vådt med mere end 20% fugt, så kan du nemt risikere en skorstensbrand
  • Brænde er et naturmateriale og derfor er der ikke to stykker der er ens – med andre ord så kan det være svært at stable i brændeskuret

Hvad er træbriketter?
Træbriketter er fremstilles af spåner og savsmuld der sammenpresses under ekstremt højt tryk, ved denne proces fås et meget rent produkt der har særdeles gode brændegenskaber.

Køber du de billige træbriketter er der en lang række fordele, som du ikke får med almindeligt brænde.

Fordele ved træbriketter

  • Meget energi for pengene – typiske 30%-50% ekstra i forhold til almindeligt pejsebrænde
  • Meget ren forbrænding uden tilsodning af skorsten – sod er årsagen til skorstensbrænde
  • Lav fugtprocent – kan anvendes med det samme
  • 0-1% aske – briketterne brænder næsten fuldstændigt
  • Meget lang brændtid – og asken ulmer med gløder meget længere tid end almindeligt brænde
  • Et naturprodukt der er CO2 neutralt
  • Billigste opvarmningsform – en briket indeholder energi der svarer til ca. 5kW strøm, så det er nemt at udregne besparelsen

Køb kvalitets og helst danske briketter
Når du køber træbriketter, skal du helst undgå dem der er lavet udenfor Danmark, da mange tidligere østeuropæiske lande endnu ikke værdsætter miljøet tilstrækkeligt. De billigste træbriketter kan indeholde rester af trykimprægneret og malet træ – ligeledes er der eksempler på at man har tilsat sand for at snyde med vægten.

De danske produkter som udgangspunkt fremstillet under kontrolleret forhold, hvor producenten ikke ønsker at snyde forbrugerne. Så selvom den østeuropæiske træbriket er langt billigere, så vil du opleve at du risikere både ringe brænde økonomi samtidig med, at du risikere både dit eget og andres helbred.

Når du køber danske briketter (og brænde) er der en dobbelt gevinst, da den korte transportvej sparer miljøet for unødvendig CO2 og du er med til at bevare de danske arbejdspladser, hvilket på sigt sikre at det ikke bliver dyrere at være dansker.

Der findes også udenlandske træbriketter der er fornuftige, fx er Celsico en fremragende briket, hvor du er sikker på at der kun anvendes rent træ til fremstillingen.