Indefrosne feriepenge udbetaling

Indefrosne feriepenge udbetaling
Skal du have udbetalt dine indefrosne feriepenge?

Udbetaling af indefrosne feriepenge er et meget aktuelt emne i efteråret 2020. Feriepengene er blevet indefrosne i overgangsperioden til den nye ferielov. Det var meningen at de først skulle udbetales når du gik på pension. Men nu har coronakrisen givet behov for at sparke gang i økonomien – mere forbrug giver mere vækst i samfundet og jobs.

Det er helt frivilligt om du vil have udbetalt 2 ugers feriepenge. Vi kan fornemme på vores omgangskreds at mange er fristede – men er det en god forretning for dig?

Skal du have udbetalt dine opsparede feriepenge – eller skal du lade dem stå?

Det er meget individuelt om det kan betale sig at få feriepengene udbetalt. Sparet-er-tjent.dk giver dig her en oversigt over hvad du skal overveje inden du får feriepengene ind på din konto.

Forhåbentlig kan vi hjælpe dig med at beslutte om du skal have de indefrosne feriepenge udbetalt.
https://www.euroinvestor.dk/nyheder/udbetaling-af-feriepenge-eller-ej-det-skal-du-vaere-opmaerksom-paa

Lavtlønnet lønmodtager

Tilhører du den laveste indkomstgruppe med en årsindkomst under 350.000 kr. Så kan det bedst betale sig for dig, at få udbetalt feriepengene med det samme og forsøde tilværelsen lidt. Du er ikke i risiko for at betale topskat af de opsparede feriepenge.

Overvej om alle pengene skal gå til her-og-nu forbrug, eller om du kigge efter varige forbrugsgoder som fx udbetaling til fast ejendom.

Aktier

Min veninde vil have udbetalt feriepengene til halvt forkælelse og investering i aktier. Men er det også en god idé ?

Meget kort fortalt, det er en rigtig skidt idé, da du kommer til at betale SKAT to gange af dine penge.
Første gang når de udbetales fra LD (Lønmodtagernes Feriemidler) og anden gang når du får en fortjeneste på dine aktier. Laver du en ny Aktiesparekonto skal du ovenikøbet lagerbeskattes med en årlig procent på 17% i SKAT.

Vi anbefaler på ingen måde at få dine opsparede feriepenge udbetalt til investering. Husk på LD Fonde faktisk investerer pengene for dig – og til forretning der er langt højere end du selv vil kunne forvente.

Lad LD investere dem for dig

Har du ikke brug for pengene her og nu – så er den bedste forretning for langt de fleste danskere, faktisk at lade dem stå !

LD Fonde er en professionel investeringsvirksomhed, og de får dine opsparede midler til at vokse indtil din pension.

Et simpelt regnestykke:

  • Opsparing i 2020 = 60.000 kr.
  • Forventet forrentning = 7% i gennemsnit
  • År til pension = 30 år
  • Opsparing i 2050 = 457.000 kr.

Rentes rente er et af de fænomener der virkelig gør en forskel på rig og fattig pensionist. Selv hvis ovenstående regnestykke fortages med en moderat 5% vækst, så får du stadig en opsparing på 259.000 kr. i 2050.

Topskat og indefrosne feriepenge

Er du en af de 225.000 danskere med en indtægt der ligger lige under topskattegrænsen. Så skal du altid sige “Nej tak” til feriepengene – du ryger nemlig direkte over topskattegrænsen.

Hvis du tjener omkring 577.000 kroner om året, så er du meget tæt på topskatte grænsen. Det er en indtægt på 47.000kr om måneden før AM-bidrag. Og regeringen har ikke ville ændre på dette, du skal skal derfor betale ekstra 15% af dine indefrosne feriepenge til SKAT.

Huskøb

Skal du købe hus og bruge de opsparede feriepenge til udbetaling. Ja, det kan faktisk være en god idé, fremfor at låne i banken eller udenom banken.

Huskøb bliver ikke beskattet på samme måde som aktier, derfor er det en god og snusfornuftig tilgang at bruge feriepengene på udbetalingen.

Dyre lån

Har du dyre lån og mange lån hos forskellige kreditorer. Det vil næsten altid kunne betale sig, at få udbetalt dine feriepenge.

Når du skylder penge, så arbejder rentes rente i mod dig, da en stor del af dine afdrag går til renter. Brug de ekstra penge på at nedbringe din gæld, men endelig ikke ekstra forbrug så længe du har gæld.

Ekstra forbrug

Har du samfundssind, så bruger du dine indefrosne feriepenge til ekstra forbrug. Men kan du modstå fristelsen så vil det over tid være den bedste forretning.

Det er klart, at det på en eller anden måde kan blive dyrt for samfundet, hvis der kommer mange arbejdsløse. Så spørgsmålet om ekstra forbrug er nok også et dilemma den enkelte skal gøre op med sig selv.

Så vis samfundssind, hvis du er indforstået med at du kommer til at betale med den opsparing du ellers kunne have haft som pensionist.

Måske får du nu alligevel alle 5 ugers opsparede feriepenge. Et flertal i Folketinget vil øge forbruget endnu mere.

Sparet-er-tjent.dk vil opfordre dig til at overveje, om du ender med at købe ting som du egentlig ikke har brug for. I det tilfælde er det nok bedre for både klimaet og din pengepung, at lade pengene stå hos LD Fonde.

Er du arbejdsløs eller i risiko for dagpenge

Er du i risiko for at miste dit job, fordi din branche er ramt af coronakrisen. De indefrosne feriepenge er tiltænkt at skulle hjælpe blandt andet de arbejdsløse.

Som arbejdsløs har du en meget mindre indtægt, enten i form af dagpenge eller bistandshjælp. Du vil modtage 1.000 kroner fra staten – da alle på overførselsindkomst modtager dette beløb for at sparke gang i forbruget.

Har du været i arbejdet i det seneste ferieår, vil du kunne modtage både dine opsparede feriepenge og den ekstra check på 1.000 kroner.

De færreste arbejdsløse har en større opsparing i banken – skulle du dog have dette, så kan det næppe betale sig for dig at få feriepengene. Men for hovedparten af de arbejdsløse anbefaler vi at du få udbetalt feriemidlerne.

Er du stadig er i arbejde, men fornemmer at der er en risiko for at blive fyret i den nærmeste fremtid. Så anbefaler vi også at du søger om at få feriepengene ind på kontoen. Det vil være langt bedre for din privatøkonomi at få feriepengene, fremfor at skulle låne i banken, på en kassekredit eller måske udenom banken.