Jeg har efterhånden opdaget, at min familie og jeg har en hel del abonnementer, vi nærmest har glemt, vi har. Hver måned dræner de stille og roligt penge fra vores konto, og jeg begynder at tænke over, om vi virkelig får noget for pengene.
Prisstigningerne sniger sig også langsomt ind, og teenagerne insisterer på specifikke tjenester, som de absolut ikke kan undvære. Prisstigninger der kommer snigende er et velkendt fænomen. Det starter i det små. Et abonnement her, en streamingtjeneste der. Det var næsten umærkeligt, men med tiden begyndte det at fylde mere og mere i budgettet. Mange tjenester har en indledende lav pris, men så stiger prisen løbende.
Har du nogensinde tænkt over, hvad du egentlig betaler for alle dine abonnementer tilsammen?
Jeg blev selv chokeret, da jeg tog mig tid til at regne det ud. Derudover kommer der også nye tilbud, som frister med gratis prøveperioder, der nemt kan ende som faste udgifter, hvis man glemmer at afmelde dem i tide. Det er en typisk fælde, mange falder i, inklusiv mig selv.
Teenagernes præferencer og gamle tv-pakker
Mine teenagebørn har deres egne præferencer. De kræver adgang til specifikke streamingtjenester og musikabonnementer, og de nøjes bestemt ikke med det, vi allerede har.
Det kan være svært at sige nej, men det er nødvendigt at tage en snak om vores behov og budget. Jeg har ofte fundet mig selv i situationer, hvor jeg betaler for flere tjenester, fordi den ene tilbyder en bestemt serie, som den anden ikke har.
Men ærligt talt, hvor ofte bruger vi dem alle? Det kan være en øjenåbner at gennemgå, hvad der virkelig bliver set og lyttet til, og hvad der bare er der, fordi det “kun” koster et par ekstra kroner om måneden. Det fik mig også til at tænke tilbage på dengang, vi betalte for store tv-pakker. Betaler vi det samme nu, blot fordelt på flere små tjenester?
Jeg tror faktisk, det er tilfældet. Forskellen er bare, at vi nu har en hel masse abonnementer, som vi ofte ikke bruger optimalt.
Det er en illusion af besparelse, fordi hver enkelt tjeneste virker billigere end den store tv-pakke, men samlet set kan det ende med at være lige så dyrt, hvis ikke dyrere. Jeg husker, at vi engang havde en grundpakke med sport, nyheder og film, og det dækkede de flestes behov. Nu er det spredt ud på flere forskellige tjenester, som hver især trækker penge fra budgettet.
Gennemgang af behov og besparelser
Det kan være en god idé at stoppe op og vurdere, hvad vores egentlige behov er. Har vi virkelig brug for alle de abonnementer, vi betaler for? For eksempel, hvis man kun ser sportsbegivenheder en gang imellem, kunne det måske være bedre at købe adgang til en enkelt kamp eller en måned ad gangen, når der er noget specifikt, man gerne vil se. Mange tjenester tilbyder også gratis prøveperioder, som kan udnyttes, men husk nu at afmelde dem igen, hvis de ikke skal fortsætte. Jeg har selv erfaret, at det kan være en befrielse at se langt mindre tv og i stedet bruge tid på andre aktiviteter, som også kan være mere givende på længere sigt. Binge-watching kan være underholdende, men det kan også føre til, at man går senere i seng og måske endda sover dårligere. Jeg begyndte at overveje, om vi virkelig har brug for alle de streamingtjenester, vi betaler for. Kunne vi måske klare os med én eller to i stedet for fem? Det kræver selvfølgelig lidt tilvænning, men ved at fokusere på kvalitet frem for kvantitet kan vi faktisk få en bedre oplevelse. Jeg har prøvet at skære ned på antallet af abonnementer, og det har givet både økonomiske besparelser og en ro i sindet. Der er noget befriende ved at have færre valgmuligheder og dermed mindre beslutningstræthed. Det giver også anledning til at være mere selektiv med, hvad vi vælger at se, og det kan føre til mere kvalitetstid sammen som familie.
Musik og lydbøger: Færre valg, bedre oplevelse
En anden ting, jeg har tænkt over, er de mange tjenester, der tilbyder musik og lydbøger. Vi har tidligere haft abonnementer på flere forskellige platforme, men nu har vi samlet os om én, der dækker vores behov. Det er en lille justering, men det har gjort en stor forskel i vores månedlige udgifter. Det handler om at finde den rette balance og vurdere, hvad der virkelig er vigtigt for os. Jeg har også bemærket, at når vi ikke længere har adgang til alt indhold hele tiden, så sætter vi mere pris på de ting, vi vælger at bruge tid på. Ved at tage et kritisk blik på vores forbrug og behov kan vi spare penge og få en bedre balance i hverdagen. Det handler om at være bevidst og træffe valg, der giver mening både økonomisk og for vores livskvalitet.