Når man når de 40 år, så har man efterhånden en del livserfaring, og man ved også at livet går op og ned. Finanskriser og sundhedskriser kommer og går, og din privatøkonomi bliver påvirket både positivt og negativt.
Men din alder har også stor betydning for dine økonomiske muligheder.
– I 20’erne er du udødelig og lever i nuet. Opsparing kan vente til du bliver gammel.
– I 30’erne begynder mange at stifte familie og får måske også egen bolig, når de er færdige med at studere. Grundlaget for din fremtidige økonomi grundlægges.
– I 40’erne er det ved at være sidste udkald, hvis du ikke har haft 100% styr på økonomien. Hvilket mange af os nok egentlig ikke har haft.
Selvom du har truffet nogle dumme og dyre valg i 20’erne og 30’erne, så kan du rette op på disse fejl i 40’erne og stadig bygge en formue.
Her på Sparet-er-tjent har jeg fundet de 40 vigtigste ting du skal gøre med din økonomi, når du er 40+. Og jeg kan berolige dig med, at det altid er muligt at vende skuden og få en god økonomi igen.
Se også: Sådan bliver du rig
1. Betal dine dyreste lån tilbage
Nok et af de vigtigste råd for din økonomi i 40’erne – og egentlig hele livet – er at du skal sørge for at lukke de dyreste lån først. Også fordi de dyre lån ofte er forbrugslån, hvor du ikke nødvendigvis ejer noget af tilsvarende værdi. Det er også næsten altid en god idé at samle dine lån.
Har du høj og dyr gæld i 40’erne er det for alvor en stopklods for, at du nogensinde kommer på den anden side og bliver rig. Det holder dig voldsomt tilbage, og hver måned betaler du dyre renter og rentes rente. Se blot de mange eksempler fra luksusfælden, hvor det kræver meget store indsatser at vende skuden.
Og optag endelig ikke dyre kviklån – Opråb til de unge – Lån eller Spar op
Eneste undtagelse er hvis du har stiftet SU-lån, det er nemlig et super billig lån. Renten på SU lån er diskonto renten plus 1%, og da diskonto renten i 2022 er 0%, så den samlede rente er på sølle 1%.
2. Betal kassekredit og betalingskort tilbage
Mange betalingskort har en indbygget kassekredit, hvor du først betaler ved månedens udgang. De kan være okay at bruge, da du kan ekstra forsikringer og bedre betingelser, herunder gratis rejseforsikring. Men du skal dog aldrig undlade at betale ved månedens udgang, da ellers bliver ramt af særdeles høje renter.
3. Lær noget nyt
Læring stopper aldrig, du skal lære nyt hele livet. Og når du lærer nyt så forbedrer du også dine egne jobchancer. Overvej hvad der interesserer dig, og lær noget nyt.
For det første holder du hjernen skarp, og vil betyde meget i resten af dit arbejdsliv. Sekundært så øger du din markedsværdi, og får bedre muligheder for at styre dine ressourcer og tjene flere penge. Du bør lære en eller to helt nye færdigheder i løbet af 40’erne.
Det kunne være at starte med aktiehandel, lære at bygge droner eller skrive en novelle.
4. Start en sidegesjæft
Når du ser Løvernes hule på DR.dk, så vil du ofte høre at du ikke kan starte en virksomhed, med mindre du går 110% fuldtid ind i projektet. Det er dog de færreste i 40’erne der har lyst til at smide sikkerhedsnettet, og slet ikke for at få et ekstra ben til forsødelse af tilværelsen. Heldigvis kan du sagtens tjene lidt ved siden af dit normale job, uden at skulle gå “all-in”, mindre kan gøre det.
Jo tættere du kommer på pensionsalderen, jo mere kan et ekstra bijob give dig mulighed for at spare mere op. Det er også en fed fornemmelse at tjene penge, hvor du helt selv har stået for alt.
Er du succesfuld med dit bijob, så kan du også være så dygtig at veksle dit lille påskeæg til en solid økonomisk uafhængighed. Jo tidligere du starter, jo større chance har du for at vokse din forretning.
Sådan starter du som selvstændig
5. Lønforhøjelse
Inflationen er tårnhøj her i 2022, men følger din løn med? Bliver du betalt den værdi du leverer til virksomheden? Der har aldrig været et bedre tidspunkt at spørge til en lønforhøjelse, ikke et engangstillæg eller bonus, men et løntillæg som du får måned efter måned, det bliver til mange penge frem mod din pension om 20-30 år. Undersøg lønniveauet i din branche, spørg kollegaerne hvad de får og hvad fagforeningen mener, at den rette løn er for en person med din erfaring.
Forbered dig grundigt til lønsamtalen, argumenterne skal være i orden og du skal huske at din chef ikke behøver at være retfærdig, så sørg for at minde ham om alle de resultater du har opnået i det forgangne år. Aldrig love at du fremover vil levere mere, hvis blot du får mere i løn – lønforhøjelser sker altid på bagkant af gode resultater.
6. Undgå at øge dit forbrug bevidstløst
Det kaldes også livsstils inflation, når du stille og roligt øger dit forbrug tilsvarende din indtjening. En af de bedste ting ved at være i 40’erne, er du begynder at kunne købe dyre ting uden at skulle bekymre dig.
Du tjener sikkert gode penge og du har råd til ekstra ting når de faste udgifter er betalt.
Men bagsiden er hjemmet pludselig føles for lille til alle de nye ting – og plejede du egentlig at drikke rødvin flere gange om ugen?
Når alle pengene går til det gradvist øgede forbrug, så ender du ofte med at føle at der egentlig ikke er flere penge end da du var nyuddannet.
7. Spar mere op til pensionen
Hvornår var sidste gang du tjekkede din pensionsopsparing på https://www.pensionsinfo.dk/ – der er desværre mange der ikke ved hvor mange penge de får når de går på pension. Heldigvis er det aldrig for sent at øge dine indbetalinger til pensionen, og du kan få et øget skattefradrag hvilket i den sidste gør, at du måske dårligt opdager at du indbetaler mere til dit fremtidige jeg.
8. Passer din pension investeringsprofil
Når du nu alligevel er ved justere din pension, så er det en god idé at overveje om din investeringsprofil passer til dig.
Der er typisk 3 kategorier for hvilken risiko der tages når dine penge skal investeres, den konservative, mellem-risikoen og den højeste risiko. De fleste danskere ligger i mellem-kategorien, og så bliver der gradvist skruet ned for risikoen når man nærmer sig pensionsalderen. Det kan sjældent betale sig at ligge i den nederste eller højeste risiko, og du må huske at det er dyrt at skifte risiko profil, så undlad at gøre det for ofte.
Der er desværre en trend blandt pensionsselskaberne, hvor de er begyndt at følge alle mulige politiske og klimamæssige investeringsmål i stedet for at forfølge det højeste afkast. Undgå for alt i verden at investere i klimapuljer og tilsvarende tiltag, hvor der ikke er fokus på maksimering af din investering. At sætte penge i klima kan være fint, men det må aldrig være på bekostning af afkastet.
9.Undgå unødvendige gebyrer
Har du mulighed for at vælge dit eget pensionsselskab, så undersøg altid grundigt hvilke gebyrer og omkostninger de har. Tilsvarende hvis du selv handler med aktier, så sørg for at vælge en investeringsportal som fx Nordnet eller Saxo, hvor man betaler væsentlig færre handelsomkostninger end hvis du beder din normale bankrådgiver om at købe aktier.
10. Omlæg dit boliglån
Det er jo nærmest en folkesport i Danmark at omlægge sine realkredit lån. Det er igen begyndt at blive populært med de stigende renter, da man kan veksle et lån med lave renter til et dyrere lån med højere renter, og dermed få en kursgevinst. Det er dog her vigtigt at vide, at man indirekte satser på at renterne skal falde igen, da det ellers ikke kan betale sig, da man ender med at “spise” kursgevinsten i højere rente over årene.