Gør det selv arbejde kan være en god idé, hvis du vil spare mange tusinder på håndværkeren. Men har du ikke 100% styr på værktøj eller de byggetekniske forskrifter, kan det i den sidste ende blive en dyr omgang når du skal sælge.
Når en handymand vælger den hurtige løsning, ikke har det rette værktøj eller den fornødne viden viser al erfaring, at det kan gå meget galt. Det er fejl som kommer til, at gøre udslaget når potentielle købere sammenligner tilstandsrapporter.
Da der var gang i boligsalget betød det mindre, hvor mange fejl der var i tilstandsrapporten, men i dag er køberne langt mere kritiske.
Ofte vil sælgeren have svært ved at sælge boligen eller lejligheden før skaderne udbedres, og det kan blive en bekostelig affære. Langt dyrere end hvad det oprindeligt ville have kostet, hvis man havde valgt en professionel.
Det bedste råd til en gør-det-selv mand er, at man grundigt undersøger hvordan arbejdet bedst udføres og planlægges. Og overvej altid hvorvidt det rent faktisk, ville være en bedre løsning med en professionel håndværker.
Husk, at du aldrig må lave faste VVS- og EL-installationer selv, du må dog gerne skifte en hane eller en eksisterende stikkontakt.
Brug de professionelle byggemarkeder
Husk, Jem&Fix, Silvan og lignende er IKKE byggemarkeder, men snarere hobbymarkeder, du får ofte ingen hjælp og i bedste fald direkte vildlende og fejlagtige råd. Søger du professionel sparring omkring dit byggeprojekt, bør du henvende til et professionelt byggecenter såsom fx Stark.
Vidste du, at de professionelle byggemarkeder faktisk ikke er dyrere end discountkæderne, da du kan få en kundekonto, hvor hvert køb giver 5-10 procents rabat, og så er byggevarerne ofte i en langt højere kvalitet.
Leave a Reply