Køkkenmaskinerne fra Kitchen Aid og Kenwood har i mange år været populære julegaver, begge maskiner er kvalitetsmaskiner, men det er vidt forskellige maskiner.
Da en køkkenmaskine er stor investering, er det vigtig at kende maskinerne, så du køber den der passer bedst til jeres behov.
Kitchen Aid vs. Kenwood
Begge maskiner er dybest set kvalitetsmaskiner, du risikerer derfor sjældent at få en dårlig maskine. Vi har samlet en række fordele og ulemper ved henholdsvis Kitchen Aid og Kenwood køkkenmaskinerne.
Kitchen Aid
Kitchen Aid er kendt for deres flotte design der passer ind i et hvert køkken, køkkenmaskinen fås i et utal af farver, så du finder nemt en Kitchen Aid der matcher køkkenlågerne.
Kitchen Aid er et gammelt amerikansk mærke, man startede produktionen helt tilbage i 1919, Kitchen Aid har en baggrund i industrimaskiner, hvorfor man har en tradition for en meget høj kvalitet.
Kitchen Aid har dog haft alvorlig problemer med kvaliteten, da man på et tidspunkt udskiftede de indvendige
metaltandhjul med plastik. Plastiktandhjul var billigere at producere, men desværre betød det også at Kitchen Aid maskinerne på et tidspunkt havde et dårligt ry, da de ikke holdt ret længe. Kitchen Aid skulle efter sigende ikke længere bruge plastiktandhjul, men spørg i butikken for en sikkerheds skyld.
Fordele ved en Kitchen Aid røremaskine (+)
- Flot design
- Mange flotte farver
- Lydsvag motor
- Mindre maskine der lyder mindre på køkkenbordet
- God maskine hvis den ikke bruges hver dag
Ulemper ved en Kitchen Aid røremaskine (–)
- Mindre tilhør end til Kenwood
- Ikke så kraftig motor (mindre effekt)
Kenwood køkkenmaskiner
Kenwood Chef er en køkkenmaskine oprindeligt udviklet i England i 1950, maskinen har i mange år været utrolig populær i de europæiske køkkener.
Kenwoods maskiner har egentlig ikke udviklet sig så meget siden de første modeller, hvorfor ændre noget der virker! Der er naturligvis kommet meget mere tilbehør til Kenwood køkkenmaskinerne siden, faktisk er Kenwood den producent der har mest tilbehør, hverken Kitchen Aid eller Bosch køkkenmaskinerne kan være med her.
Kenwood bliver ikke længere produceret i England, men produceres i dag i Kina – Kenwood sælges under sit eget navn i Europa, men i USA kendes maskinen som Delonghi.
Kenwood røremaskinerne er rent mekanisk meget simple konstruktioner, hvilket faktisk er en fordel, der er mange af Kenwood maskinerne der nedarves fra generation til generation, fra mor til datter. Skulle Kenwood maskinen gå i stykker (hvilket sker sjældent), så kan den nemt repareres igen, da mekanikken er simpel og tilgængelig for de fleste.
Fordele ved en Kenwood røremaskine (+)
- Konservativt design
- Kraftig motor
- Den bedste maskine til brødblandinger og daglig brug
- Stort udvalg af tilbehør
Ulemper ved en Kenwood røremaskine (–)
- Motoren kan støje en del
- Stor maskine der fylder en del
- Ligner en industrimaskine med sit rustfri design og skål
- Lavet i Kina, hvilket ikke længere den kendte britiske kvalitet
- Ikke alle kan lide det konservative design