De nemmeste penge du nogensinde kommer til at tjene – er dem du sparer.
Ved at lære at være tilfreds med mindre, vil du opdage, at så mange ejendele blot komplicerer dit liv. Selvfølgelig gør nogen materielle ting vores liv lettere, men de kan ikke bringe os lykke eller et godt liv. Jorden lider også under vores stigende trang til forbrugsgoder.
Læs hvordan du får mere luft i økonomien, ved at spare på indkøbene i hverdagen. Forbrugskulturen gør at vi ikke altid handler på baggrund af et reelt behov, når du kender nogle af de mekanismer der er spil bliver du også mere opmærksom.
#11
Prøv at få de ting du har brug for, helt gratis. Du bliver overrasket over antallet af ting du kan få helt gratis, uden at bruge en øre.
- Et af de bedste steder at finde gratis ting er i GulGratis bortgives, se mere her
- Lån. Hvis du har brug for et produkt i kortere tid, hvorfor så ikke låne en andens? Der er ingen skam i at låne, så længe du er villig til at gengælde, når nogen har brug for at låne noget af dit grej. Kender du ingen du kan låne fra, så kan du istedet leje produktet, det kan i nogle tilfælde betale sig – dog ikke altid
- Prøv en byttehandel. Du har helt sikkert en masse ting, du ikke længere har brug for, men som andre mennesker måske ønsker. Den enes affald er den andens guld.
#12
Undgå indkøbscentre, når det er muligt. Hvis du har brug for at købe noget, så gå til en butik, der sælger den ting. Lad vær med automatisk at gå i indkøbscentret, hvor du vil sandsynligvis blive lokket og fristet til at købe ting, du ikke har brug for.
I øvrigt har indkøbscentre tendens til at være dyrere, da huslejen er højere. Hvis du er nødt til at gå igennem et indkøbscenter for at komme til en restaurant eller en biograf, så koncentrer dig om hvor du skal hen, men lad vær med at lade dig distrahere af butiksruderne.
#13
Brug dit netværk og vennernes opbakning. Hvis du går ud med vennerne, kan du opleve, at du nyder selskabet så meget, at du ikke engang har lyst til at købe noget. I kan også indgå en pagt for at forhindre køb. På den måde kan I hjælpe hinanden af med den dyre forbrugerkultur.
#14
Undgå topmodeller med unødvendige egenskaber. Ja, fint at den nye brødrister rister otte toast skiver på en gang, men hvor ofte har du brug for otte skiver toast på en gang?
Vores forbrugerkultur presser folk til at erstatte gode produkter med nyere produkter af fjollede grunde, akurat som mode. Husk at, en hvid elkedel virker lige så godt som en, der er i rustfrit stål.
#15
Køb holdbare produkter. Hvis du beslutter dig for at købe noget, skal du vælge noget, der ikke slides op, eller holder længe. Indenfor hvidevarer anbefales fx Miele, Bosch og Siemens hvis holdbarheden skal være i top. Overvej også at undgå at købe varer, der hurtigt vil gå af mode, tænk fx på iPod hvide biler. Tænk igennem hvordan du vil bruge genstanden, og hvordan dit valg vil opfylde dine behov, så længe som muligt. Tænk på lang sigt, mere holdbare produkter koster måske 30% mere, men de vil stadig spare dig penge, hvis du kan bruge dem dobbelt så lang tid!
#16
Køb noget der passer til det eksisterende. Hvis du virkelig gerne købe noget så tænke grundigt over, hvor godt det vil passe med det, du allerede har. Har du kun mørke møbler, så er det nok en dårlig idé at anskaffe en rød lænestol.
#17
Brug “Regel nummer 7” selvom den er banal. Hvis der er noget du ønsker som koster over et vist beløb (din grænse), vent 7 dage og spørg 7 betroede venner/kollegaer, om de også synes det er et godt køb. Derefter skal du købe det, hvis du stadig synes, det er en god idé. Denne simple regel vil mindske antallet af impulskøb. Efterhånden som du bliver mere økonomisk sikker på dig selv, kan du øge beløbet gradvist.
#18
Giv gaver fra hjertet. Brug dine egne færdigheder når du giver en gave, den vil modtageren huske længe efter, at de har glemt store og dyrt købte gaver. Glem ikke, at gaver ikke behøver at være pakket ind. Du kan lave en gave i form af tid eller evner, en tjeneste fra hjertet er ofte værdsat. Hjælp med at bygge en carport, teresse eller pas din søsters børn en weekend. Husk at det er tanken der tæller. For penge kan du ikke købe dig hverken lykke, eller venner der er værd at samle på.
#19
Beskat dig selv. Her et lidt utraditionelt tip, som samtidig kan hjælpe opsparingen på vej. Hver gang du foretager et køb over 50kr (eller 250kr afhængig af den grænse, du vælger), lægger du 10% på prisen og sætte dem ind på din opsparing eller dine investeringer.
På denne måde, kan du afholde dig fra at købe noget, bare fordi tingen er markant nedsat eller et godt tilbud.
#20
Køb aldrig ind på tom mave. Det er videnskabeligt bevist, at du er meget mere modtagelig for impulskøb, når du handler ind på tom mave. Butikkerne ved, at det er nemt at lokke en chokoladebar i indkøbsvognen på den sultne forbruger, derfor har de strategisk placeret dem ved kasselinjen.
Faktisk er der ikke en eneste vare i butikken der er placeret tilfældigt, alt er placeret afhængigt af sandsynligheden for, at vi bliver fristet til at købe dem. Hold dig som hovedregel til din indkøbsliste.
Læs også:
De Nemmeste Penge – Tip 1-10
Spar en formue på dine indkøb
Leave a Reply