Se hvor du betaler overpris

Priserne for hverdagsprodukter er ofte utroligt overdrevne, vi bliver snydt så det driver, men de fleste vælger at være ligeglade. Og fordi vi er villige til at betale ågerpriser for produkterne, så kan producenterne fortsætte med at tage overpris.

Du bør gøre dig selv den tjeneste, at overveje om du kan undvære produkterne helt. Måske kan du finde et billigere alternativ, på den måde vil du spare mange tusinde kroner blot ved, at være mere bevidst om dine indkøb.

Sparet-er-tjent.dk har samlet en række produkter, hvor du betaler en pris der slet ikke svarer til de faktiske fremstillingsomkostninger.

Kildevand

I udlandet er det nogen steder nødvendigt at drikke flaskevand, da det almindelige postevand er uforurenet. Det danske drikkevand er dog i særegen kvalitet, og du behøver ikke at betale dyre domme for kildevand på flaske. Vidste du at kildevand på flaske koster 1500 gange mere end vand fra hanen? Vidste du at kildevand mange gange slet ikke kommer fra en kilde, men blot er almindeligt vand fra vandværket!!

Bland-selv-slik
Køber du slik i løs vægt hos kiosken, biografen eller hos 7-Eleven, så betaler du ofte en pris på mellem 11-14 kroner per 100 gram, hvilket er en pris der er langt højere end en almindelig pose slik fra fx Haribo.
Skal du i biografen, så kan det godt betale sig at tage sit eget slik med i lommen, du sparer nemt mange penge på denne konto i løbet af et år.

Biograferne er pengemaskiner
Der er ingen tvivl om, at det store lærred og lyden er suveræn i de fleste moderne biografer. Men i de senere år har biograferne valgt at hæve deres priser til omkring 80 kroner (plus gebyr), hvilket betyder at du betaler en enorm overpris for et sæde i en overfyldt biograf.

Biograferne er også mestre i overpriser på fx P-pladser, Coca Cola, blandet slik (bland-selv-slik) og popcorn – priser der gør at en aften i biografen hurtigt løber op i 300-400 kroner for billetter og popcorn menu.
Har du købt et fladskærmsfjernsyn med tilhørende blu-ray afspiller, vil du kunne spare mange penge ved at blive hjemme, og du slipper også for støj fra andre publikummer i din egen hjemmebio.
En sidegevinst ved, at se DVD eller blu-ray film i din egen stue er, at du kan sælge filmen videre når du ikke længere gider at se den.

Fadøl
Tænker du over hvad du betaler for en fadøl på cafeen, det er ikke unormalt at betale 50-60 kroner for ½ liter øl. Det er høj pris at betale for en servering der varer mindre end 20 sekunder. Øl i supermarkedet koster jo typisk langt mindre, hvorfor der kan være mange penge at spare ved at inviterer vennerne hjem i stedet.

Elektroniske bøger
Selvom det er nemt at downloade bøger fra nettet, så synes det noget voldsomt at prisen stort set er den samme som på almindelige bøger i boghandlen. Forlagene har stort ingen udgifter med e-bøgerne, men de tillader sig alligevel de høje priser, da kunderne ofte ikke tænker over prisen.
LÆS: Downlån hellere bøgerne eller lydbøgerne fra biblioteket, det er gratis og nemt

Ejendomsmægleren
Selvom boligerne nu bliver solgt langsommere end tidligere, så tjener ejendomsmæglerne stadig mange penge ved at vise rundt i andre menneskers boliger. Deres reelle udgifter til markedsføring og skødeskrivning er langt mindre end de 50.000 til 100.000 kroner, som det typisk koster at sælge sin bolig hos en autoriseret ejendomsmægler.
LÆS: Sådan sælger du huset billigere

Mærkevarer
For mange mennesker betyder det meget, at købe det helt rigtige mærke. På villavejen skal grillen helst være en Weber, også ungerne begynder tidligt at have en mening om hvilke mærker der er “de rigtige” – det er jo mor og far der betaler.
Men hver gang du køber et mærkevarer produkt så betaler du mange penge for mærkets image, dvs. den opfattede værdi, der desværre intet siger om kvaliteten.
LÆS: Sådan undgår du at dine børn bliver fremtidens dårlige betalere
LÆS: Mærkevarer til lavpriser

Blækpatroner

Et af de mest udspekulerede tricks – Køb printeren til discountpris men betal overpris hver gang du køber en ny farvepatron.
Undgå de originale blækpatroner og køb i stedet de billigste patroner fra nettet – er du fræk, så printer du på arbejdet, det er gratis (for dig).