Gennem de seneste år, er mange danskere begyndt at lave deres egen brød fra bunden af. Der er flere gode grunde til at det er god idé:
- Det smager bedre end industrimad
- Du reducerer familiens konserveringsmiddel indtagelse
- Det er mere nærende, og du er ikke sulten efter ½ time
- Fabriksbagt brød er ofte hvidt brød, som ikke er særligt sundt
- Det er ofte meget billigere end de brød du finder i butikkerne
Når du begynder at bage dit eget brød, så skal du lige lærer at planlægge dine indkøb så du har alle inkredienserne. Men når først du har vænet dig til det, så tager den meste madlavning faktisk ikke længere tid, end hvis du skulle have brugt tid på at gå ned til butikken.
Hjemmelavet brød er meget billige at lave selv, de er væsentligt mere lækre end brød fra fabrikken, og så er de ikke fyldt med konserveringsmidler og E-numre.
Problemerne med Industrielt brød
De fleste mennesker i dagens Danmark, spiser hver dag brød købt i supermarkedet, fordi det er nemt! – men det er nu ikke så sundt som de fleste tror.
Derfor er hjemmelavet brød sundere. Den industrielle produktion er konstrueret til at maksimere profit, uden at brødet bliver uspiseligt. Dette gøres ved hjælp af store mængder gær for, at skabe masser af fylde og luftbobler i brød, det kan du med garanti genkende i den lette struktur i det færdigbagte brød.
Den store mængde gær gør det også muligt at anvende dårligere korn, hvilket gør brødene mindre næringsrige.
En anden stor bagdel ved fabriksbrød, er det høje indhold af konserveringsmidler. Disse konserveringsmidler bruges kun for, at forlænge holdbarheden af brødet, hvilket igen mindsker omkostningerne for fabrikanten. Hver gang du spiser et stykke brød fra det lokale supermarked, får du en stor dosis konserveringsmidler med i hver bid.
Tag et kig på ingredienslisten fra et fabriksbagt hvedebrød, du bliver med garanti overrasket, over de mange ingredienser som overhovedet ikke hører hjemme i et godt brød.
Eksempel på ingredienser fra krydderboller:
Konserveringsmiddel (E 282), vegetabilske emulgatorer (E 471, E 471a) og melbehandlingsmiddel (E 300).