Benzinpriserne tordner i vejret, de bliver ledsaget af statens grønne afgifter på både vores biler og brændstof. Det kan med andre ord godt betale sig, at interessere sig for hvor langt du kører på literen. Sparet-er-tjent giver dig her en række gode spare tips til, hvordan du kan køre lidt længere på literen. De er nemme at bruge, og du kan begynde at spare med det samme.
Køb en benzinøkonomisk bil
Færdselsstyrelsen har lavet en side på nettet, hvor du kan se hvor langt på literen, din bil eller kommende bil kører. Du kan også se hvor meget du skal betale i grønne afgift for bilen, hvilket samlet set giver dig et godt overblik over din biløkonomi.
Du kan se både nyere og ældre bilmodeller, og du kan også se data for varebiler.
Hvor langt på literen?
Er du en aggresiv chauffør, så vil du også bruge meget energi på unødvendige accellerationer. Den aggresive billist kører hurtigt frem ved grønt lys, og bremser hårdt ned igen ved rødt lys, istedet for at læse traffikken og finde den såkaldte grønne bølge.
Når du accelererer gradvist, kan det virkelig hjælpe på din brændstoføkonomi.
Lad din bil bremse selv
Forudse hvornår du skal bremse, og prøv at bruge bilens motor til at bremse farten i stedet for bremserne. Du sparer brændstof, da bilens bremseforstærkere ikke skal bremse bilen ned.
Du kan trygt anvende en motorbremsning, dvs. hvor du slipper speederen mens bilen er i gear, motoren vil ikke tage skade da den er designet til dette. Bilens katalysator vil heller ikke lide nogen skade, da der ikke kommer uforbrændt brændstof i udstødningssystemet.
Sænk farten på motorvejen
Hastighedsgrænsen er mange steder på 130 km/t, men det er jo ikke det samme som at du absolut skal nå denne hastighed. Du sparer mange penge for hver gang du sænker hastigheden med 10 km/t, faktisk kan du sparer 14-20% i brændstof ved at sænke farten en lille smule (10 km/t).
Brug bilens fartpilot
Fartpiloten sparer dig brændstof, og giver en god komfort især på de længere ture. Hvis du kører med en konstant hastighed vil du spare mange unødvendige accellerationer, da de færreste vil være i stand til at holde den samme hastighed over en længere strækning. Du bør kunne spare et sted mellem 3-5% på brændstoffet på langturen, hvis du bruger fartpiloten.
Brug ikke airconditionanlægget
Det er naturligvis svært hvis der er 30 grader udenfor, men det er dog sjældent tilfældet i Danmark. Hver gang du slukker klimaanlægget, vil du opdage at din bil kører omkring 5-10% længere på literen.
Husk, at selvom at du ikke skal bruge bruge bilens airconditionanlæg hver dag, så skal det regelmæssigt tændes, da det ellers risikere at blive utæt.
Øg farten før bakkerne
Acceleration før du kommer til en bakke, og slip derefter speederen, i det du når frem til bakken. Lad din momentum trække dig op ad bakken.
Jo højere hastighed du kører inden bakken, jo nemmere vil du komme over bakken. Skal du passere en stor bakke, vil du stadig skulle bruge speederen, desværre!.
Andre ting du kan prøve
- Ryd bilen for alle unødvendige genstande, jo flere kilo du kører rundt med, jo dyre bliver din benzinregning
- Køb en GPS, læs hvordan du sparer penge med en GPS
- Tjek dit dæktryk. Et lavt dæktryk gør at din bil arbejde hårdere, og du bruger mere brændstof. Af hensyn til sikkerheden må du aldrig overskride fabrikkens standard anbefalinger for dæktrykket.
- Skift luftfilteret. Et snavset filter reducerer din brændstoføkonomi, da bilens forbrænding ikke er optimal med et beskidt luftfilter. Et KN filter vil måske yderligere kunne give dig brændstofforbedringer, men der er en del diskussion omkring hvorvidt dette faktisk er tilfældet.
- Undgå unødvendige ture. Det lyder måske simpelt, men det kræver en del planlægning at samle flere ærinder til en enkelt tur