Forsikringer er en nødvendighed for en god økonomi.
Har du ikke forsikringer, så kan du risikere at
ende på samfundets bund, da det er meget væsentlig sikkerhedsnet i vores moderne samfund.
Der er desværre mange der overraskes over, at der er nogle store huller i forsikringsselskabernes dækning.
Vi giver dig her en liste over tilfælde, hvor du risikerer at forsikringen ikke dækker dig.
Listen er ikke ment som en opfordring til ændre din skadeanmeldelse, men snarere at du er opmærksom inden skaden eller tyveriet sker.
Forsikringsselskaberne er pengemaskiner, de tjener penge på at dele vores fælles risici og giver tryghed for den enkelte. Et forsikringsselskab er baseret på at selskaberne videresælger forsikringer, fra store internationale agenturer. Det betyder, at fx Tryg eller Alm. Brand køber forsikringerne hos andre selskaber, og deres priser er direkte afhængige af, hvor ofte de danske forsikringskunder får udbetalt erstatning.
Her skal du være opmærksom på forsikringen
Dækker brilleforsikringen:
Falder du og skader dine dyrt købte briller, så vil forsikringen normalt dække at du kan få et par tilsvarende biller.
PAS PÅ: Brille forsikringen dækker ikke skader der forekommer i udlandet, det er ulogisk og ikke alle forsikringsselskaber har denne klausul. Spørg altid forsikringsselskab om dine briller er dækket i udlandet.
Dækker forsikringen indbrud i teltet:
Det er brand ærgerligt at få stjålet sin iPhone fra teltet, og vi kan vel ikke regne med at få dækket telefonen af forsikringen. Jo faktisk, så er indbrud i et telt dækket, så længe du forsyner dit telt med en godkendt lås. Og der skal også være tegn på indbrud, fx at pløkkerne er revet op eller at teltdugen er skåret op.
Et godt råd er altid, at du skal forsøge at undgå at opbevare dine værdigenstande i et telt, da bilen er meget mere sikker. Det kan godt være at forsikringen dækker et aflåst telt, men det er stadig en meget ubehagelig oplevelse, fx hvis ens private billeder fra smartphonen havner hos kriminelle.
PAS PÅ: Din forsikring dækker ikke de genstande der opbevares udenfor teltet, derfor skal Weber gasgrillen opbevares indenfor teltet.
Dækker indboforsikringen indbrud, hvis vinduet var på klem eller haspet:
De fleste moderne vinduer har en sikkerhedshaspe, de kan i mange tilfælde forsinke tyven i adskillige minutter. Men dækker forsikringen, hvis du har luftet ud og ladet vinduet stå på klem med sikkerhedshaspe. Det korte svar er nej! – forsikringen dækker ikke hvis tyven har udnyttet at vinduet eller døren ikke har været 100% lukket og aflåst. Luk altid vinduer og døre 100%, når du forlader hjemmet.
PAS PÅ: Der skal være tydelige tegn på indbrud, da forsikringen ellers ikke dækker.
Dækker forsikringen indbrud hvor jeg er hjemme:
Det er klart en balancegang for forsikringsselskaberne da, tyveri hvor du er hjemme i boligen ofte vil have karakter af røveri. Men foregår et indbrud hvor du bliver bestjålet, uden at du opdager det, så er det klart en afvejning for dit forsikringsselskab, da du naturligvis kan have svært ved at bevise at der faktisk har været en kriminel hændelse.
PAS PÅ: Ligeledes gælder reglen om, at du ikke skal lade dørene være låst op, såfremt der ligger synlige værdigenstande fremme i hjemmet, en situation der kan være svær at undgå i et moderne hjem, som er fyldt med iPads og fladskærme. Så lås døren, også når du er hjemme, det er desværre en konsekvens af vores import af udenlandske bander der arbejder i de danske villaer.
Dækker forsikringen tasketyveri eller lommetyverier:
Ja, din forsikring dækker dig. Du vil få dækket både din taske og indholdet, men lad det være sagt at du igen ikke må have løse værdigenstande hængende ud af tasken. Du skal huske at lyne eller lukke din taske.
PAS PÅ: Ser du tyveriet og tyven, så dækker forsikringen kun hvis du anråber tyven og alarmerer omgivelserne. Denne paragraf overrasker mange, da man måske pga. chokket ikke får reageret.
Dækker forsikringen tyveri af trailer:
Din forsikring på traileren vil som udgangspunkt dække tyveri af din trailer, der vil typisk være en selvrisiko på 500-1.000kr, og ofte en trappemodel hvor den mulige udbetaling falder med trailerens alder. Det betyder at det sjældent kan betale sig, at forsikre en trailer der er ældre end 4-5 år, da det over tid vil være billigere at købe en ny trailer.
Vær opmærksom på at tyveriet af traileren kun dækkes, såfremt traileren låses med en godkendt lås og ikke efterlades på offentlige parkeringspladser.
PAS PÅ: Trailerforsikring er en særskilt forsikring der tegnes på traileren, forulykker du med din bil og trailer, så vil bilens kaskoforsikring kun dækker de skader der pågår bilen, traileren skal have sin egen forsikring for at være dækket.
Læs hele guiden for ejerskab og køb trailer
Dækker forsikringen indbrud i bilen:
Mange tror fejlagtigt, at det er bilens kaskoforsikring der dækker ved indbrud i bilen, det er dog forkert da det faktisk er indboforsikringen der dækker her. Så ingen indboforsikring, heller ingen dækning ved tyveri fra bilen.
Tyveri fra bilen vil kun være dækket, såfremt der tydelige tegn på indbrud, så hvis du glemmer at lukke vinduet eller soltaget, så dækker forsikringen ikke dit tab. Har du en kaleche så er det naturligvis meget dumt ikke at lukke denne, så skal du minimum placere værdigenstande i et aflåst handskerum.
PAS PÅ: Værdigenstande der er synlige udefra, er ikke dækket, så gem værdigenstande langt væk, og overvej om der er alternativer til opbevaring i bilen.
Dækker forsikringen tyveri af bilen, hvis nøglen sidder i tændingen:
Er du typen der efterlader bilen i tomgang når afleverer ungerne, så sætter du ikke alene ungernes helbred på spil, men også hele familiens økonomi.
Ingen forsikring dækker tyveri af bil, hvor nøglerne sidder i bilen, da det stort set er det samme som at forære bilen til tyven. Så sluk motoren og tag nøglerne med ud.
PAS PÅ: Oplever du, at der folk der påminder dig om, at slukke motoren, så husk altid at de gør dig en kæmpe tjeneste. Sig undskyld for din manglende opmærksomhed, og husk på at de potentielt har sparet dig for en dumhed der kunne koste dig mange tusinder.
Dækker forsikringen dine rådne vinduer:
Svaret kommer som en overraskelse for de fleste, læs hele artiklen om forsikring af vinduer.