Lav din egen kalender

En hjemmelavet fotokalender er en flot og nyttig måde at vise fotos i løbet af året, og så er det den perfekte hjemmelavede gave til familiemedlemmerne. Den hjemmelavede kalender er ikke kun en julegave – den kan bruges som gave hele året.

Lav din egen fotokalender
Du kan fremhæve et enkelt foto hver måned, eller du kan lave en lille collage med flere billeder. Vælg sæsonbestemte fotografier eller dem, der skildrer særlige familiebegivenheder, såsom fødselsdage og jubilæer.

Det er nemt at oprette din egen kalender derhjemme. Alt du behøver er en hjemmecomputer og en god printer til at udskrive kalenderne

Den personlig kalender er en populær gave idé

– fordi den netop er personlig
Der er mange måder du kan lave din egen kalender på – den dyre og den billige.
Den nemmeste og dyreste løsning er, at tage 12 billeder ned til din lokale fotoforretning. Kvaliteten er naturligvis god, men du kommer også nemt til at betale minimum 150 kroner for en færdig kalender.

Du kan også bruge en af de mange sider på nettet, hvor der er mulighed for at lægge et billede op, hvorefter du kan downloade den færdige kalender.

Sådan laver du en hjemmelavet fotokalender

  • Gå ind på [link] – gratis fotokalender til udskrivning (åbner i nyt vindue)
  • Tilpas kalenderen med sprog, år, måned og layout
  • Vælg det billede du ønsker at bruge til din personlige fotokalender, Upload/browse
  • Vælg (nederst) om du ønsker fotoet centeret (anbefales) eller stræk
  • Vælg farver
  • Når du er færdig kan du trykke på Download – PDF fil til udprintning