Et liv uden TV

Et abonnement på de populære TV pakker kan hurtig blive en dyr fornøjelse, har du tjekket din PBS oversigt fornyeligt? Hvert år stiger TV pakkerne med 100-300 kroner, og typisk betaler du 6.000-7.000 kroner for den store TV pakke.
Men hvor meget ser du egentlig fjernsyn, og er langt er de fleste kanaler ikke blot ligegyldig støj. Mange danskere indser i disse år, at de i årevis har betalt en formue for et hav af kanaler som de alligevel aldrig ser.


Beslutningen om at droppe det dyre TV abonnement

Når beslutningen først er taget, så opdager mange at TV distributørerne ikke slipper kunderne uden kamp. Typisk er der i bedste fald en måneds opsigelse – men desværre er der også selskaber der har helt op til 6 måneders opsigelse, hvilket kan betyde at du skal betale 3.000-4.000 kr. i løbet af opsigelsesperioden.
Du skal være forberedt på, at du er ved at tage en ”kold tyrker” med dit TV forbrug, pludselig får en masse ekstra tid. Du kan vælge at bruge tiden sammen med familie eller på nye fritidssysler, eller du kan vælge at se TV på en af de mange nye måder der er opstået med nettet.

Se TV på nettet
Når du lever et liv uden dyre TV abonnementer opdager du, at der er mange alternativer på nettet. Nogle er gratis og andre koster penge, fælles er dog at du ikke betaler for en masse du alligevel aldrig ser.
DR licensen (multimedielicensen) kan du derimod ikke slippe for at betale for, med mindre du hverken ejer TV, radio, smartphone eller en Internetforbindelse.

På DR.dk kan du gratis se streaming af alles deres kanaler i en rimelig kvalitet, det kan være et fint alternativ til at opsætte en DVB-T antenne. På Danmarks Radios hjemmeside har du også mulighed for, at se gamle klip og serier fra DRs arkiver.
YouTube er ligeledes en guldgrube, da der faktisk ligger fulde film i en rigtig god kvalitet. Du skal dog være opmærksom på, at en HD 720 opløsning kræver en vis båndbredde for at billedet ikke hakker og buffering fungerer optimalt.

Vil du gerne se premierefilm, så er det muligt at leje film direkte på nettets mange streamingssider som fx CDON.dk eller Bilka.dk. Her kan du få en biografoplevelse for mellem 30-40 kr. og hvis du downloader hele filmen er du heller ikke begrænset af din båndbredde.

Se flere muligheder: Sådan undgår du dyre TV abonnementer