Mening med livet – som forbruger og flokdyr

Er jeg lykkelig – og hvad gør mig lykkelig?

Er lykken at have rigdom og materiel velstand, eller er lykken defineret af andre ting som ikke altid kan måles og vejes. Er lykken den velfungererende familie og et jernhelbred, eller er lykken at glemme bekymringer og kun leve i nuet?

Spørgsmålene har vi sikkert alle spurgt os selv om, og sandheden er formodentlig at lykken er en ting vi hver især skal finde og definere. Der er stor forskel på mennesker, nogle kan føle lykke over de mest elementære ting som en solopgang, hvorimod andre søger mere jordiske værdier.

Psykologien har ikke et klart billede af opskriften på det lykkelige menneske, dog synes det i høj grad at dreje sig om accept og flok mentalitet.
Vi er i høj grad defineret af vores omgivelser, vi ønsker flokkens accept og vil helst ikke skille os for meget ud fra de andre.
Flok mentaliteten får os til at glemme den selvstændige mening, og den får os til at glemme hvad der egentlig betyder noget for os selv. Der er undersøgelser der viser, at vi er tilbøjelige til at købe de samme varer som vores omgangskreds, alene fordi vi ikke ønsker at være anderledes. Men er det lykken blot at følge strømmen som forbruger – og kan man forbruge sig til lykke ?

Den seneste forskning har givet et særdeles skræmmende indblik i den menneskelige psykologi, og måden hvorpå vi opfører os ved indkøb af forbrugsgoder. Forskningen viser nu med al tydelighed, at mennesker ikke køber fx bil efter deres egne præferencer som det primære, derimod er man mere tilbøjelig til at købe det, som omgivelserne opfatter som det rigtige for den pågældende sociale stand.

Den nye AUDI i indkørslen signaler succes og rigdom, naboerne tillægger automatisk ejeren en højere social status end hvis det var en almindelig Skoda Octavia. Men forskerne kan påvise at købet af AUDI’en overhovedet ikke drejer sig om bilens og dens køreegenskaber, derimod er det alene dens signalværdi der betyder noget for ejerne.

Vores moderne samfund er i høj grad præget af vores flokmentalitet, og manglende stillingtagen til vores forbrug. Før finanskrisen voksede forbruget automatisk år efter år, uanset at intet andet i naturen vækster uhæmmet år efter år.
Finanskrisen satte dog et midlertidigt spørgsmålstegn ved vores forbrugsmønstre, og mange danskere begyndte at spørge sig selv, “Er jeg en lykkelig forbruger?”.

Den danske regering har dog ikke set lyset, eller sagt på en anden måde, de har ikke muligheden for at lave den grundlæggende samfundsstruktur om. Faktum er, at samfundet er baseret på at vi skal forbruge os til vækst og nye jobs.

Det mest skræmende ved finanskrisen tur-retur er, at vi selv nu følger de samme tankeløse baner, hvor vi kasserer vores iPhone såsnart der kommer en ny på markedet. Vi har ikke lært noget som helst, og vi tror stadig at lykken ligger i at købe ting og være forbruger.

Når ældre folk reflekterer over deres liv, og gør regnskabet op, så hører man ofte at de fortryder at deres værdier var baseret på materielle ting. Virkeligheden er nemlig at man som ældre ville ønske, at man havde været sammen med familien og de små børn. Hvor mange mennesker ligger på deres dødsleje og tænker på deres bedrifter på jobmarkedet, ganske få, derimod er der mange bittert fortryder deres hule værdier og tomme liv.

Lev livet med en balance mellem forbrug og indre værdier, du kan ikke købe dig til lykke eller ægte kærlighed. Forsøg at gøre en forskel for andre mennesker og ikke mindst dig selv, så får du måske et lykkeligt liv.